Backend Keywords er en af de mest kraftfulde felter i din seller central backend når vi snakker om SEO signaler. Det er ofte en ret overset metode og derfor også et af de steder hvor du med hyper-optimering kan udkonkurrere dine konkurrenter.
Backend-keywords er ‘skjulte søgeord’ som er usynlige for kunderne, men har en afgørende impact for Amazons A9 algoritme. De giver dit produkt en bredere rækkevidde i søgeresultaterne, selv når specifikke termer ikke indgår i din produkttitel, bullets eller beskrivelse. Det er nemlig i det felt, at du har mulighed for at sende signaler til Amazon omkring hvad du gerne vil rangere på. Eller med andre ord, hvad du finder relevant af søgninger for dit produkt
Hvis du er strategisk og faktisk bruger tid på det dedikerede Search Term field i Seller Central kan du fange mange flere søgninger, der ellers ville være svære at inkludere. Og hvad er flere søgninger ofte lig med? Mere omsætning.
Læs min store, opdaterede guide om Amazon SEO i 2026 lige her
Sådan optimerer du dine skjulte søgeord
Effektiv brug af Backend Keywords kræver en målrettet tilgang til research, udvælgelse og prioritering. Du har op til 500 tegn til rådighed i Seller Central Search Term field, og hvert tegn skal udnyttes optimalt.

Billede af hvordan Amazon backend keywords feltet ser ud i Seller Central
Research og udvælgelse
Det er meget vigtigt at bruge god tid på finde de rigtige Backend Keywords, da det er en at hjørnestenene i god optimering. Tag og fokuser på termer, der er relevante, men ikke allerede dækket i den synlige del af din listing, som fx produkttitel, bullet points, a+ beskrivelsen, brand storien etc.
- Konkurrentanalyse: Undersøg lignende produkter fra konkurrenter. Hvilke søgeord rangerer de på? Analyser deres ASINs for at afdække potentielle huller i din egen strategi.
- Kundereviews og Q&A: Gennemgå kundernes spørgsmål og anmeldelser. Her finder du ofte naturlige sprogbrug, synonymer, og alternative beskrivelser, som kunderne anvender.
- Amazon søgeforslag: Brug Amazons egen søgefelt til at finde relaterede søgeord og long-tail fraser. Disse afspejler reelle kundesøgninger.
- Brug software: Udnyt keyword research-værktøjer såsom Junglescout eller Helium10 der kan identificere højvolumen søgeord, synonymer og almindelige stavefejl, der er relevante for dit produkt.
- Fokus på variationer: Inkluder synonymer (f.eks. “kop” og “krus”), almindelige stavefejl og long-tail keywords (f.eks. “genanvendelig kaffekop med låg” eller stavefejl som “koffekap”).
Prioritering og anvendelse
Når du først har din liste af potentielle søgeord skal du prioritere dem til dit 500-tegns felt:
- Ingen gentagelser: Gentag ikke ord, der allerede findes i din produkttitel, bullet points, beskrivelse eller brand name. Amazons A9 algoritme indekserer disse automatisk.
- Relevans er nøglen: Hvert ord skal være direkte relevant for dit produkt. Irrelevante søgeord kan skade din placering.
- Enkeltord og korte fraser: Adskil ord med enkeltmellemrum. Amazon kombinerer selv ordene i feltet til forskellige søgefraser.
Best Practices og faldgruber
For at maksimere effekten af dine Backend Keywords og undgå straf fra Amazon er det vigtigt at følge specifikke retningslinjer og være opmærksom på almindelige fejl.
Best practice
Når du alligevel er i gang, så vær lige opmærksom på at udfylde feltet efter best practice. Det indebærer blandt andet:
- Ingen tegnsætning: Undgå kommaer, punktummer, bindestreger eller andre specialtegn. Brug kun enkeltmellemrum mellem ord.
- Undgå stopord: Ord som “og”, “en”, “et”, “til”, “med” er ofte unødvendige, da Amazon typisk ignorerer dem.
- Ental/flertal: Amazon håndterer ofte ental og flertal automatisk. Det er sjældent nødvendigt at inkludere begge variationer.
- Ingen brandnavne: Undgå at bruge konkurrents brandnavne. Brug kun dit eget brandnavn, hvis det ikke allerede er i din synlige information.
- Ingen subjektive påstande: Undlad salgsfraser som “bedst”, “topkvalitet”, “billigst” eller “gratis”. Feltet er til faktiske søgetermer.
- Ingen tidsfølsomme ord: Undgå ord som “ny”, “udsalg” eller “nu”, da de hurtigt bliver forældede.
Almindelige faldgruber
Lad lige vær med at lave de her “fejl”:
- Keyword stuffing: At fylde feltet med irrelevante eller overflødige søgeord forringer relevansen og kan føre til dårligere placeringer. Kvalitet fremfor kvantitet. Så heller 350 rigtigt gode tegn end 500 dårlige.
- Brug af konkurrents brandnavne: Dette er et brud på Amazons retningslinjer og kan resultere i en suppressed listing.
- Gentagelse af synlige søgeord: Spilder værdifulde tegn, da Amazon allerede indekserer ord fra din titel, bullets og beskrivelse. Så brug det til at sende nye signaler til Amazon.
- Manglende opdatering: Efterlader du dine Backend Keywords uændrede over længere tid, risikerer du at miste relevans i et dynamisk marked.
Løbende optimering og vedligeholdelse
Backend Keywords er ikke en “set and forget”-strategi.
Markedet, kundernes søgeadfærd og Amazons algoritme udvikler sig konstant:
- Hvorfor: For at tilpasse sig nye søgetrends, ændringer i konkurrentlandskabet og opdateringer i Amazons A9 algoritme.
- Hvor ofte: Jeg anbefaler at du gennemgår og opdater dine Backend Keywords ca. kvartalsvis, eller når du lancerer nye produkter, ser ændringer i salgsdata, eller når der sker markante skift i markedet.
- Monitorering: Brug Amazons rapporter og dine salgsdata til at vurdere effekten af dine ændringer. Identificer, hvilke søgeord der driver trafik og salg, og juster derefter.
Ekstra tip! Husk at følge med i din lagerbeholdninger efter du implementere back-end keywords. Hvis det stikker af på salget, er det vigtigt at dit FBA lager kan følge med.
Afrunding
Backend Keywords er et meget vigtigt værktøj for dig, der ønsker at vækste på Amazon.
Hvis du er gør grundarbejdet godt, og bruger tid på at researche, implementere og løbende optimere dine backend keywords, så øger du markant dine chancer for at rangere godt organisk. Du giver nemlig stærke signaler til Amazon omkring hvad du finder relevant for dit produkt.
Udnyt feltet strategisk og disciplineret og kom langt foran dine konkurrenter. Amazon elsker at du bruger alle deres felter i Seller Central. Så hvis dine konkurrenter ikke gør, er du et skridt foran.
Ofte Stillede Spørgsmål om Backend Keywords
Hvad er Backend Keywords, og hvorfor er de så vigtige for Amazon-sælgere?
Backend Keywords er usynlige søgeord, som kun Amazons A9 algoritme ser. De er afgørende for at udvide dit produkts rækkevidde i søgeresultaterne, selv når specifikke termer ikke direkte er nævnt i din produkttitel, bullet points eller beskrivelse. Ved at inkludere relevante Backend Keywords i Seller Central kan du fange en bredere vifte af kundesøgninger, der ellers ville være svære at ramme, og dermed øge din synlighed og potentielle salg på Amazon markant.
Hvor mange tegn har jeg til rådighed for Backend Keywords i Seller Central, og hvordan udnytter jeg dem bedst?
Du har op til 500 tegn til rådighed i Seller Central Search Term feltet. For at udnytte dem bedst bør du undgå at gentage ord, der allerede findes i din synlige produktinformation (titel, bullets, beskrivelse). Hvert ord skal være direkte relevant for dit produkt. Adskil ord med enkeltmellemrum, da Amazons algoritme selv kombinerer dem til forskellige søgefraser. Fokuser på variationer, synonymer og stavefejl for at maksimere dækningen inden for tegngrænsen.
Hvilke fejl bør jeg absolut undgå, når jeg optimerer mine Backend Keywords?
Du bør undgå ‘keyword stuffing’ med irrelevante ord, da det skader relevansen og kan føre til dårligere placeringer. Brug aldrig konkurrents brandnavne, da det er et brud på Amazons retningslinjer og kan resultere i sanktioner. Gentag ikke ord, der allerede er i din produkttitel, bullets eller beskrivelse, da det spilder værdifulde tegn. Endelig er det en fejl ikke at opdatere dine Backend Keywords regelmæssigt, da markedet og søgeadfærden konstant ændrer sig, og du risikerer at miste relevans.
Hvor ofte skal jeg gennemgå og opdatere mine Backend Keywords for at sikre optimal ydeevne?
Backend Keywords er ikke en “sæt og glem”-strategi. Du bør gennemgå og opdatere dem mindst kvartalsvis. Dette er afgørende for at tilpasse sig nye søgetrends, ændringer i konkurrentlandskabet og opdateringer i Amazons A9 algoritme. Det er også vigtigt at foretage justeringer, når du lancerer nye produkter, ser ændringer i dine salgsdata, eller når der sker markante skift i markedet. Løbende monitorering og optimering er nøglen til at bevare relevans.
